Få herunder svar på nogle af de typisk stillede spørgsmål:

Hvad koster det?

Det er gratis at oprette sig som bruger og koster ikke noget, hvis ikke du fakturerer. Vi tager 6,5 % (+ moms) af hvert faktureret beløb.

For de  6,5% får du som DKK-bruger:

  • Muligheden for at sikre dig kontrakter på dit arbejde
  • Ansættelsesbevis
  • Styr på økonomien i dine projekter
  • Sikret dig dine fradragsmuligheder
  • Fradrag for momsudgifter
  • Skattefri godtgørelse for rejseudgifter (diæter), hotelophold og kørsel
  • Betaling for dine opgaver inden for kort tid
  • En vejleder der sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål
  • Al administration samlet ét sted
  • En virksomhed der arbejder for dig som freelancer.

Mange vil kunne spare penge ved at bruge os.

Hvad er fordelen ved at benytte sig af De Kreatives Kontor?

I De Kreatives Kontor kan vi følge dig i dit projekt fra start til slut - fra idéerne opstår til projektet løber af stabelen.

  • Vi kan tilbyde sparring og coaching i projektudviklingsfasen.
  • Vi kan hjælpe dig med Projektbeskrivelsen
  • Vi kan hjælpe dig med budgettet og regnskaberne
  • Vi kan vejlede dig i forbindelse med finansiering/fundraising
  • Vi kan hjælpe dig ved at administrere dit projekt, når det løber af stabelen.

Herudover, så har vi muligheden for at ansætte dig så længe dit projekt varer. Som lønansat undgår du at komme i klemme i dagpenge- eller kontanthjælpssystemet.

Vi sikrer, at:

  • du får de fradrag du har krav på.
  • du får dækket dine transportudgifter.
  • du får godtgørelse for dine rejseudgifter såsom hotel, forplejning og småfornødenheder.
  • du får trukket dine udgifter fra i regnskabet.
  • du får muligheden for at trække dine momsudgifter fra.
  • du ikke betaler mere i skat end du behøver.
Hvem kan bruge De Kreatives Kontor?

De Kreatives Kontor er for dig eller jer, der arbejder freelance i den kreative branche. Du behøver dog ikke være kunstner eller kreativ for at benytte DKK, omend det er denne gruppe, der har vores primære fokus.

Vores ydelser passer lige godt til enkeltpersoner som til grupper -  alt fra de enkelte opgaver til mere komplekse og længerevarende projekter.

Har du brug for flere deltagere, der skal have løn, i dit projekt, så kan vi ansætte dem for dig eller udbetale dem et almindeligt honorar.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg bruger De Kreatives Kontor?

Ja, du kan få supplerende dagpenge i op til 40 uger, hvis du arbejder mindre end 29,6 timer om ugen. Du får suppleret op til de 37 timer.

Hør din A-kasse om de nærmere regler.

Hvordan fungerer DKKs projektadministration?

DKK tilbyder en række administrative services og værktøjer til at håndtere dine opgaver og projekter.

Du starter med at registrere dig som bruger, så vi har de basale informationer om dig samt din godkendelse af vores brugerbetingelser. Har du brug for hjælp og/eller rådgivning, så ringer eller skriver du bare.

  1. Du registrerer dig som bruger og godkender vores brugerbetingelser.
  2. Herefter registrerer du opgaven/projektet med informationer om en evt. opdragsgiver/kunde
  3. I opgaveperioden er du automatisk ansat hos De Kreatives Kontor.
  4. Når du har afsluttet din opgave, fakturerer DKK din kunde/opdragsgiver og udbetaler dig løn, når du ønsker det.
  5. Du behøver ikke tænke på skatten mm. Den betaler vi for dig. Du får en almindelig lønseddel som A-indkomst modtager.
Hvordan bruger man jeres service?

Hvis du er interesseret i, hvad vi kan hjælpe dig med og måske er interesseret i nogle af vores services, så ring eller skriv og lad os få en snak.

Med tiden vil de fleste af vores administrative services blive tilbudt via vores digitale platform.

Har du behov for sparring og coaching i projektudviklingsfasen, så tager vi gerne et indledende møde og snakker om, hvad vi kan tilbyde og hvad det vil koste.

Hvorfor skal jeg ansættes hos De Kreatives Kontor?

Når du som freelancer udfører en opgave eller et projekt, har du muligheden for at blive ansat hos DKK. Det giver dig en række fordele:

  • Du bliver lønmodtager og får almindelig A-indkomst.
  • Du bevarer således din lønmodtagerstatus.
  • Vi sikrer, at du får dine fradrag og at skatten og de sociale bidrag bliver betalt.
  • Du har muligheden for at få trukket dine transportudgifter fra.
  • Du får større sikkerhed omkring dine arbejdsforhold: kontrakter på alle opgaver og dækning af DKK's ansvars- og arbejdsskadeforsikring
  • Herudover er du sikker på at få udbetalt din løn - også selvom kunden ikke betaler.

Du har også muligheden for at få udbetalt din løn som honorar - altså som B-indkomst, hvor du selv skal sørge for at betale skatten.

Hvad med Løn og feriepenge?

Du får din løn, efter du har afsluttet det aftalte arbejde, og vi har sendt en faktura til kunden. Lønnen udbetales sidst på måneden. Du har også muligheden for at få din løn udbetalt senere, hvis du hellere vil det. Du kan vente i op til et halvt år. Nogle kunstnere vælger at samle deres indtægter fra flere projekter til udbetaling i færre rater.

Som ansat i De Kreatives Kontor, så er vi forpligtet til at indbetale 12,5% af din løn til Feriekonto. Det er en ufrivillig opsparing, men giver dig penge til din ferie.

A eller B-indkomst?

Hos De Kreatives Kontor kan du selv vælge, om du vil have dine penge udbetalt som Honorar (B-indkomst), hvor du selv betaler skatten, eller du vil have dine penge udbetalt som almindelig A-indkomst, hvor vi sørger for at skatten, ATP og de sociale bidrag bliver betalt.

Som "ansat" i De Kreatives Kontor, kan du få udbetalt din løn som almindelig A-indkomst. Vi sørger også for, at der bliver indbetalt til feriekonto, så du sparer feriepenge op (12,5%). Indbetalingen til Feriekonto er lovpligtige for arbejdsgiver.

Kan jeg stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet mens jeg arbejder for DKK?

Snak altid med din A-kasse eller Jobcenteret. Reglerne kan have ændret sig siden dette blev skrevet.

Hvis du er på dagpenge eller kontanthjælp og har indtjening via De Kreatives Kontor, så er du måske berettiget til at få supplerende dagpenge eller -kontanthjælp.

Som en del af vores ansættelsesvilkår er du ikke bundet af et opsigelsesvarsel, hvis du får fuldtidsarbejde i den periode, hvor du er ansat. Det står i vores ansættelsesbevis, og du behøver derfor ikke en frigøresesattest.